PERSONLIG RÅDGIVNING FRA SKYTTE TIL SKYTTE

OM ALL-ARMS – GENLADNING, RESERVEDELE OG SKYTTEUDSTYR

All-Arms er en dansk webshop med genladningsudstyr, våbenreservedele, skytteudstyr og et særligt udvalg til sortkrudtsskydning og Westernlivet.

Bag All-Arms står jeg, Allan Elgaard Jensen. Jeg har beskæftiget mig med skydning og våben i mange år – både som skytte, samler og våbenhandler. Derfor er sortimentet ikke kun valgt ud fra et katalog, men også ud fra praktisk erfaring og interesse for de mere specielle dele af skydesporten.

Jeg udvælger og importerer produkter fra forskellige producenter og forsøger også at skaffe dele, som kan være vanskelige at finde andre steder. Hvis du mangler noget bestemt eller er i tvivl om, hvad der passer til dit våben eller dit udstyr, er du altid velkommen til at kontakte mig.

All-Arms og Weapons.dk – samme virksomhed, to webshops

All-Arms.dk er webshoppen for genladningsudstyr, våbenreservedele, skytteudstyr, jagttilbehør og produkter til sortkrudtsskydning. Her kan du betale med de almindelige betalingsløsninger.

Våben og ammunition findes på Weapons.dk. På grund af betalingsudbydernes regler er denne del af sortimentet placeret i en separat webshop, hvor betaling sker via bankoverførsel.

Det er stadig All-Arms, du handler med på begge hjemmesider. Opdelingen handler alene om varetyper og betalingsmuligheder.

Særligt fokus på genladning, reservedele og sortkrudt

All-Arms har især fokus på områder, hvor det ikke altid er let at finde det rigtige udstyr eller den rigtige reservedel:

  • Genladningsudstyr, dies, presser og tilbehør – blandt andet fra LEE
  • Våbenreservedele, magasiner, montager og praktisk skytteudstyr
  • Udstyr til sortkrudtsskydning, rundkugler, pistons, flintsten, patches og ladedele
  • Westernartikler og andet mere specielt udstyr til skytter og samlere

Ikke alle varer og reservedele kan vises i webshoppen. Hvis du leder efter noget bestemt, undersøger jeg gerne, om det kan skaffes, og hvad den forventede pris og leveringstid er.

Personlig hjælp og besøg efter aftale

All-Arms er en mindre, personligt drevet virksomhed. Du får derfor kontakt direkte med mig, når du ringer eller skriver – ikke med en kundeservice, som blot læser produktteksten op.

Har du spørgsmål til et produkt, en reservedel eller udstyr til genladning og skydning, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 40 73 93 05 eller e-mail info@all-arms.dk.

Besøgsadressen er Nørre Tranders Vej 27, 9000 Aalborg. All-Arms har samme indgang som All-Travel, og besøg er kun muligt efter forudgående aftale.

Scroll to Top